Dette er først indlæg af en længere artikel serie omkring aflevering iht. DS 1140, set fra entreprenørens side.

Jeg kommer til at gennemgå en aflevering fra A-Z, vi kommer til at gennemgå en kontrolplan og vi kommer igennem alle fald grupper ved en aflevering iht. DS 1140.

Der er rigtig mange til at være opmærksom på når man skal i gang med DS 1140 og jeg prøver at komme hele vejen rundt.

Er der noget du ikke mener jeg har afklaret må du gerne skrive til mig på hirsch.nu, så prøver jeg at få det med i en kommende artikel.

Kort om DS 1140:

DS 1140 er en dansk standard for almen kontrol af udførelse af bærende konstruktioner i byggeriet. Den blev udgivet i 2019 som en del af Bygningsreglementet 2018, som kræver dokumentation for kontrol af udførelse af de bærende konstruktioner i et bygværk. Standarden fastsætter regler for planlægning, udførelse og dokumentation af den almene kontrol, som skal gennemføres af den udførende entreprenør eller håndværksvirksomhed. Standarden gælder for alle dele af udførelsesprocessen, uanset hvor udførelsen finder sted, dvs. typisk på byggepladsen

Hvilke punkter fokusere DS1140 på?

• B.1 Udførelsesgrundlag fra projektering: Kontrollen af, om de nødvendige informationer for et konditionsmæssigt arbejde er til stede og om det er bygbart.
• B.2 Udførelsesgrundlag for arbejdet: Kontrollen af, om informationer er korrekt overført fra udførelsesgrundlaget fra projekteringen, om den fornødne information for fremstillingen er til stede, og om tegninger/instrukser muligvis kan misforstås af dem, der forestår udførelsen.
• B.3 Materialer og produkter: Kontrollen af, om dokumentationen for de materialer og produkter, der anvendes, opfylder de i udførelsesgrundlaget fra projekteringen angivne krav.
• B.4 Modtagekontrol: Kontrollen af, om de modtagne materialer svarer til dem, der er angivet i dokumentationen.
• B.5 Udførelse: Dette omfatter flere underpunkter som kontrol af transport og opbevaring på pladsen, tidligere udført konstruktion, montage af præfabrikerede konstruktionsdele, og udførelse af ikke-certificerede konstruktionsdele. Kontrollen sikrer, at krav til udførelsen angivet i udførelsesgrundlaget fra projekteringen svarer til udførelsesgrundlaget for arbejdet.
• B.6 Slutkontrol: Kontrollen af, om konstruktionen synes korrekt udført.

Minimumkrav til kontrolomfang for disse punkter varierer baseret på udførelsesklassen (EXC2 eller EXC3), med bestemte procentdele angivet for kontrol af forskellige elementer, og i nogle tilfælde kræves fuld kontrol (maksimumkontrol)

At tale om DS1140 uden at nævne traditionel kvalitetssikring giver ikke mening.

Kvalitetssikring i et historisk perspektiv

Kvalitetssikring i byggeriet har en lang og rig historie, der strækker sig tilbage til antikken, hvor bygningers holdbarhed og funktionalitet var afgørende for samfundets udvikling og velstand. Fra de monumentale bygværker i gamle civilisationer som Egypten, Mesopotamien, og Romerriget, til den moderne byggeindustris standardiserede processer, har kvalitetssikring altid spillet en central rolle i konstruktion og design.

I det antikke Egypten var kvalitetssikring afgørende for at bygge de imponerende pyramider, som krævede præcist håndværk og materialer af højeste kvalitet for at sikre deres evige ståsted. Disse tidlige ingeniører fulgte strenge regler og anvendte avancerede matematiske beregninger for at opnå en sådan holdbarhed, hvilket illustrerer en tidlig forståelse for nødvendigheden af kvalitetssikring i byggeriet.

Den industrielle revolution i det 18. og 19. århundrede introducerede nye byggematerialer som stål og beton, hvilket revolutionerede byggeindustrien. Det medførte også et skift mod mere formaliserede tilgange til kvalitetssikring, da kompleksiteten af byggeprojekter steg. Dette skift inkluderede udviklingen af bygningsforskrifter og standarder, som begyndte at forme industrien og sikre en ensartet kvalitet på tværs af byggeprojekter.

I det 20. århundrede blev betydningen af kvalitetssikring yderligere cementeret med indførelsen af internationale standarder som ISO 9001, som gav retningslinjer for kvalitetsstyringssystemer. Disse standarder har hjulpet med at sikre kvalitet og pålidelighed i byggeriet ved at fastsætte klare krav til planlægning, design, udførelse, overvågning og vedligeholdelse.

I dagens digitale æra er kvalitetssikring i byggeriet blevet yderligere avanceret med teknologier som Building Information Modeling (BIM), som giver detaljerede digitale repræsentationer af fysiske og funktionelle karakteristika af steder. BIM og andre digitale værktøjer gør det muligt for byggebranchen at planlægge, designe, konstruere, operere og vedligeholde bygninger mere effektivt, hvilket sikrer højere kvalitetsstandarder og bedre samarbejde mellem alle involverede parter.

Kvalitetssikring i byggeriet har altså udviklet sig fra enkle, men effektive, metoder i antikken til komplekse, standardiserede og teknologiunderstøttede processer i dag. Denne evolution afspejler menneskehedens konstante stræben efter at forbedre vores byggede miljø, sikre vores strukturers holdbarhed og funktionalitet, og beskytte folks liv og ejendom.

Læs mere om kvalitetssikring her VÆRDIBYG